Investeringsejendom, bolig og erhverv

Præsentabel ejendom beliggende i Middelfart centrum, tæt på banegården og kun få minutters kørsel fra
motorvejen. Ejendommen er delt i 3 lejemål:

Beboelse: Brovejen 244, 1. sal, som er på 95m² og Hessgade 76, som er på 76m². Til hvert af lejemålene hører depotrum på ca. 7m², samt terrasse i haven.

Erhverv: Brovejen 244, som er på 135m². Hertil lagerlokale på 12m². (Lejemålet var tomt, da billederne blev taget, men er nu genudlejet).

På parkeringspladsen foran erhvervslokalet er der plads til 5-6 biler og udkørsel til Brovejen.

Ejendommen er i 2009 blevet istandsat indvendigt (el og vvs).

Alle lejemål er udlejet.

Erhvervslejemålet har parkeringsplads og indgang fra Brovejen. Stort lyst lokale, lille baglokale med håndvask og bagindgang, yderligere baglokale/depot med te-køkken og toilet. Fra baggården er der adgang til garage.

Lejligheden på Brovejen 244 består af entré med vaskemaskine og skabsplads, samt trappe til 1. salen, hvor der findes lille repos med badeværelse med bruseniche. Fra repos er der adgang til lys stue med lille altan. Åben forbindelse til køkkenet, hvor der er god bordplads. Desuden er der fra stuen adgang til yderligere en stue og soveværelse med lille altan.

Lejligheden på Hessgade 76 består af entré med lidt bord- og garderobeplads og vaskemaskine under trappen, der fører til 1. sal. Repos/fordelingsgang (mulighed for lille kontorplads) med soveværelse med indbyggede skabe, badeværelse med bruseniche samt køkken/stue i stort, åbent rum, her er god bordplads i køkkenet og i stueafdelingen er der plads til bord og sofa-/tv-afdeling.

Sagsnr. 18HH913

Pris: 3.655.000 kr.
m2: 156+162 m2
Forrentning: 6,78%
Grundareal: 745 m2
Bebygget Areal: 157 m2
Bygget/ombygget: 1913/2008
Energimærke: D

Kontakt os her

Har du spørgsmål, så kan du kontakte os her.

Dit navn

Din Email

Emne Hvad er din forespørgsel om?

Din besked